Det er ikke ligefrem raketvidenskab, hvordan en bodyscrub bruges. Dog vil vi stadig give dig nogle enkle fif, så du får den fulde effekt ud af din bodyscrub. Som sagt, så er det ikke raketvidenskab og du kan ikke gøre det forkert. Så du skal aldrig være bange for bare at prøve dig frem.
Der er dog nogle små teknikker og fif, som vil gøre, at din bodyscrub bliver gjort til UG. Jo bedre du gør det, jo endnu mere lækker hud får du – og følelsen bagefter inden i er ubeskrivelig. En ny bodyscrub i badet kan nemlig være med til at give ny energi efterfølgende.
Steps til brug af bodyscrub
#1 Sørg altid for at din hud er fugtig, inden du begynder. Det er derfor, at det altid anbefales, at du gør det i badet. Gør det aldrig på en tør hud, da det vil gøre ondt og i stedet for at fjerne døde hudceller, vil det blot ridse dig og give dig skrammer.
#2 – Når du har påført det på din krop, så massér det ind i din hud. Gør det gerne i cirkelforme. På den måde når du et bredere område, du får mere død hud af og det er rent faktisk også behageligt for dig. Der i ligger både selvforkælelsen og opstramningen af din hud.
#3 – Husk at skylle efter med vand efterfølgende. Da de små stykker af salt, sukker eller andet, er på din krop, vil det være ubehageligt bagefter med dem under tøjet. Desuden skal alt den døde hud også lige skylles af, så din hud er helt klar som ny igen.
#4 – Når du så er færdig og kommet ud i badet, så brug en lækker creme til hele din krop. Få det smurt godt ind over det hele. Dette må også meget gerne blive masseret ind. Så sikrer du, at din krop tager godt imod det.